Der findes næsten uendeligt mange bøger og artikler om typografi, men kun få fokuserer på kunsten at vælge og kombinere skrifttyper.
Nu hvor flere skrifttyper bliver tilgængelige til brug på websites, står vi som designere over for en ny udfordring:
Hidtil har det været besværligt at bruge andre skrifttyper end dem, der følger med computerens operativsystem. Man måtte bruge billeder, Flash eller andre løsninger for at få typografien på plads. Men nu har browserne gjort det muligt at implementere @font-face i CSS, så vi kan linke til skrifttyper og bruge dem direkte på deres sider.
Dette har dog åbnet for en helt ny diskussion. Mange skrifttypeproducenter har været tilbageholdende med at lade deres skrifttyper bruges frit på nettet, fordi de frygter piratkopiering. Men @font-face har gjort det nødvendigt at finde fælles løsninger, og der er allerede flere muligheder: fra nye licensaftaler til tjenester som Google Fonts, Typekit, Adobe fonts, der hoster skrifttyper online.
På den måde får designere flere valgmuligheder, mens skrifttypeproducenterne stadig tjener penge.
Er problemet løst? Tja, måske.
Vi har haft det let indtil nu. Når man brugte en standardskrifttype i en passende størrelse på en hjemmeside, var teksten som regel læsbar. Vi kender styrkerne og svaghederne ved de skrifttyper, vi har været tvunget til at bruge. Men mange af de nye skrifttyper, vi snart får adgang til, er ikke designet til skærmbrug – enten fordi de æstetisk ikke passer, eller fordi de er vanskelige at læse.
At arbejde som webdesigner vil snart kræve en dybere forståelse for typografi og skrifttypernes virkemåde. I starten vil vores muligheder måske være begrænsede, men udvalget vil vokse støt. Og som man siger:
Med stor magt følger stort ansvar. Bare fordi man kan bruge en skrifttype, der ser æstetisk interessant ud med “fancy” detaljer, betyder det ikke, at man bør gøre det.
En af de vigtigste regler inden for typografi er kontrast. Når du kombinerer skrifttyper, skal man kunne se, at der er tale om to forskellige typer.
For lidt kontrast kan forvirre og svække det visuelle sprog. På den anden side kan skrifttyper med for stærke kontraster også skabe spændinger – og det er ikke altid en dårlig ting, hvis det bruges rigtigt.
Når jeg vælger skrifttyper, starter jeg ofte med at finde en god skrifttype til brødtekst, da det er her, læseren bruger mest tid. Tekstskrifttyper skal være robuste og letlæselige i mindre størrelser og have klare forskelle mellem tegnene. De bedste tekstskrifttyper har en vis personlighed, men ikke så meget, at det distraherer fra selve indholdet.
Når teksten bliver mindre, kan en skrifttype med en lidt større x-højde og stærkere kontraster gøre en stor forskel. De traditionelle principper for valg af skrifttyper gælder også for skærmbrug, men på grund af forskellene mellem skærme og trykte sider bør disse principper følges endnu mere nøje – eller endda overdrives en smule. Skrifttyper som Verdana og Georgia er gode eksempler, da de har en højere x-højde og mere luft mellem bogstaverne, hvilket sikrer tydelighed og læsbarhed selv i små størrelser.
En effektiv måde at vælge skrifttyper på er at begynde med at beskrive de kvaliteter, du ønsker at kommunikere. Er designet seriøst og professionelt? Så er en legesyg, håndskrevet skrifttype nok ikke det bedste valg. En robust skrifttype som Franklin Gothic kan derimod signalere stabilitet og styrke, samtidig med at den udstråler en vis autoritet.
En enkelt skrifttype kan ofte være nok til at formidle et budskab, og to er som regel rigeligt. Hvis du vælger flere, skal der være en god grund – for eksempel for at opnå en bestemt æstetik, som ved at efterligne stilen fra gamle bokseplakater eller retro filmplakater.
En af de letteste måder at skabe balance og kontrast på er at kombinere en serif og en sans serif skrifttype. Denne kombination er enkel og nem at styre, men kan give teksten et sammenhængende og professionelt udtryk.
Skrifttyper fra den samme designer kan ofte fungere godt sammen. For eksempel passer Eric Gills Perpetua og Gill Sans fint sammen, fordi de deler nogle af de samme kurver og linjer. Ligeledes er skrifttyper, der er designet som par – som Meta Sans og Meta Serif – skabt til at komplimentere hinanden.
Skrifttypefamilier som Proxima Nova, der tilbyder mange vægtklasser og stilarter, giver fleksibilitet i design uden at introducere flere skrifttyper. Du kan skabe kontrast ved at kombinere en fed og en let vægt eller ved at bruge kursiv, små kapitæler eller større bogstavafstand.
Hvis en skrifttype kun findes i én vægt, kan det være svært at skabe den nødvendige visuelle variation, som adskiller de forskellige elementer på en side.
Mange skrifttyper har en naturlig forbindelse til en bestemt kultur eller historisk periode. Det kan være en fordel eller en ulempe, afhængigt af hvad du vil udtrykke. Det er altid en god idé at undersøge skrifttypens historie og oprindelse, før du vælger den. En skrifttype som Trajan bliver ofte forbundet med episk drama eller historiske film, mens gotiske skrifttyper ofte bruges til at signalere noget “mørkt” eller “skræmmende.”
Vi har været så vant til at bruge standardskrifttyper, at mange webdesignere er skeptiske over for at betale for skrifttyper. Men selv standardskrifttyper, som følger med computeren, er faktisk licenseret – prisen er bare inkluderet i styresystemet. Der findes mange gratis skrifttyper, men de er ofte gratis af en grund: De kan være fine i displaystørrelser, men mangle kerning, hinting eller robusthed til seriøs brug. Kvalitetsfonte, som næsten alt andet af værdi, koster penge.
Nogle gange føles to skrifttyper bare rigtige sammen, selvom man ikke helt kan forklare hvorfor. Disse retningslinjer er netop det – vejledninger, ikke love. Der findes utallige skrifttyper og stilarter, og nogle gange vil du blive overrasket over, hvad der fungerer, selv når det ikke virker logisk.
Antallet af skrifttyper, vi har adgang til, vokser dag for dag. Hvis din yndlingsskrifttype endnu ikke er tilgængelig, er chancerne gode for, at den snart bliver det. Men udfordringerne med licens, levering og valg af skrifttyper på nettet bliver ikke løst fra den ene dag til den anden.
Efterhånden som flere skrifttyper bliver tilgængelige, skal vi forstå, hvordan de bedst tjener vores designs, og presse os selv til at gå ud over det rent dekorative.
Hvis størstedelen af nettet består af tekst – og det gør det – er webtypografi et absolut “must” at lege med, udforske og mestre.